home

    Jacob Fischer/Mads Vinding 

tilbage

CD

udkommet
 november 2002 på
Cope Records

den kan også købes
her

 "Over the Rainbow"

       
  Hør et uddrag(mp3)

   mash
   all gods children got rhytm
   over the rainbow
   softly as in a morning sunrise
   love for sale
   polkadots and moonbeams
   Vals i A mol - chopin
   come rain or come shine
   jeg ser de bøgelyse øer
   dannyboy
 

 
(klik for høj opløsning)                         (klik for høj opløsning)
                      

 

Jacob Fischer og Mads Vinding

Jazzstandards, folkemelodier, salmer og klassiske stykker er på programmet -
udført med lydhørhed og plads til pludselige indskydelser.
Her er tale om to musikere der til fulde forstår samspillets kunst.
Den ene idé fører til den næste, - og der sker som regel noget andet end det, der er aftalt.
Musikken, rummet og publikum går op i en højere enhed og lever sit eget organiske liv.

 

                       Norsk anmeldelse

 

MADS VINDING/JACOB FISCHER OVER THE RAINBOW

horizontal rule

To dygtige musikere i duo samarbejde med et bundt klassiske standardmelodier som udgangspunkt. Fuldstændig som to gamle venner i fortrolig samtale om gamle minder. De musikalske erindringer,som duoen Vinding/Fischer præsenterer, er også minder der deles of mange lyttere. Musikerne giver ofte materialet en ny drejning. Nogle af melodierne er så ofte spillede, at det føles som at opdage dem på ny. Dette er f.eks tilfældet med Johnny Mandels titelmelodi fra filmen og TV-serien Mash, Suicide is Painless Mange kan melodien til bevidstløshed og "kan ikke høre den mere" En auditiv parallel til usynlighed. Men at høre Vindng/Fischers version åbner ens ører for en fin melodi.
Begge musikeres spil og samspil er af højeste klasse og en fornøjelse at lytte til. De deles om soloerne, og selv præsentationen af temaet fordeles mellem dem. Musik af den bløde og stilfærdige slags, der samtidig indeholder en dimension of dyb menneskelig relation. Det er flot!

Jan Strand Jazzspecial dec 2002

 

 



FISCHER/VINDING OVER THE RAINBOW 

horizontal rule

Sammenspillet på denne cd tangerer det fuldendte inden for sin genre. Det intime duo-format blev i sin tid lanceret of Bill Evans og Jim Hall(nå ja, of Eddie Lang og Joe Venuti,hvis vi skal gå langt tilbage), og det har haft nogle fornemme udøvere hertillands med NHØP som gennemgående figur i samspil med Kenny Drew,Ole Kock Hansen og Oscar Peterson.
Genren forekommer umiddelbart enkel, men hvis velklangen ikke skal degenerere til lydtapet, kræves der telepatiske evner. Ved denne lejlighed er det altså to strenge-instrumenter,der slippes løs på hinanden og på en række amerikanske standard-melodier som van Heusens Polkadots and Moonbeams og Cole Porters Love for Sale. Hertil kommer en specialitet, som især NHØP og Kock Hansen - de grundtvigianske tanke-tvillinger fra Osted - har opdyrket: et bidrag fra Danmarks Melodibog. Her er det Thorvald Aagaards Jeg ser de bøge lyse øer, der præsenteres i en let latiniseret udgave, og den lyder kønnere, end den gjorde under min barndoms morgensang, skal jeg hilse og sige.
I det hele taget hengiver Vinding og Fischer sig uden blufærdighed til den rene vellyd. Det er ikke ensbetydende med, at musikken bliver uenergisk - der er ilter fremdrift og humoristiske citater i Love for Sale. Men det meste af tiden står barometret på meget smukt.
Og hvor er Jacob Fischer dog en vidunderlig musiker! Han kan ikke bare spille følelsesfuldt, men ægte passioneret, og i mit private guitar-panteon indtager han nu æres pladsen. COPECD 047 / GDC. 57: 36. Jacob Fischer (g), Mads Vinding (b).

Søren Schou  Jazzspecial feb 2003

 

 

 

Jacob Fischer, f. 1967, er allerede kendt som en af de ypperligste jazzguitarister i Skandinavien. Han er selvlært og har fra sin tidlige ungdom spillet i talrige konstellationer på den danske jazzscene.

En virtuos og alsidig musiker, der ubesværet spiller i diverse stilarter - fra Wes Montgomery over B.B. King til Django Reinhardt - og samtidigt sætter sit store personlige præg på begivenhederne. I adskillige år har Jacob Fischer spillet med jazzviolin-legenden Svend Asmussen, som kalder ham den bedste guitarist, han nogensinde har hørt.

Han har gennem årene spillet med hele den danske jazzelite foruden udenlandske stjerner som Scott Hamilton, Toots Thielemans, Gary Bartz, Art Framer, Jerry Bergonzi, Lee Konitz, og John Abercrombie. Han har optrådt over hele Europa og medvirker på et stort antal af nyere danske jazzudgivelser og har endvidere undervist på adskillige danske og svenske konservatorier.

Jacob Fischer har modtaget samtlige danske jazzpriser – senest "Django d’Or" - Jazz Performer of the Year (2001).

Besøg Jacobs hjemmeside

home

kontakt eller Jacob

tilbage