Mads Vinding har spillet over det meste af verden, produceret plader, skrevet filmmusik og har modtaget flere priser – 1978 1. pris som bedste solist i den internationale radiokonkurrence Nordring, Ben Webster Prisen i 1982, Palæ’s Jazz Pris i 1997 og Launy Grøndahl’s hædersgave 2000. Vinder af Jazz Special’s læserafstemning 1997 + 2000 samt modtog 3 Grammy’er for bedste CD 2000 i både jazz og folk kategorien. Vandt Django D’or prisen som “Master of Jazz” 2007 samt modtog Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2008.
Vinding er stadig i bassisternes superliga
Bassisten Mads Vinding har i mere end 50 år været en populær og efterspurgt musiker – i såvel alskens pladestudier som ude på alverdens scener.
I den forbindelse er det værd at nævne, at der blandt vore mange – både garvede og nytilkomne – bassister er en snæver superliga, og den inkluderer Mads Vinding, som fylder 70 år 7. december.
Vinding, der er selvlært, blev professionel musiker allerede som 16-årig. Han spillede kontrabas med en række af tidens swingorkestre, ligesom han begyndte at dukke op i forskellige konstellationer på scenen i Jazzhus Montmartre, hvor det ellers var den navnkundige Niels-Henning Ørsted Pedersen, der satte dagsordenen.
Ved udgangen af 1960erne begyndte Mads Vinding at spille el-bas, og det førte til medlemskab af førende fusionsgrupper som Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster. Men siden midten af 1970erne har det primært handlet om akustisk bas og akustisk jazz, både på hjemmebane og udebane.
Mads Vinding har således gennem årene ledsaget fremtrædende lokale folk som Thomas Clausen, Finn Savery og Svend Asmussen samt stærke amerikanske navne som Johnny Griffin, Gerry Mulligan, Stan Getz, Pharoah Sanders og Gary Burton. Dertil var han i perioden 1978-88 fast medlem af Radioens Big Band.
Og aktiviteterne har ikke blot været hensat til klub- og koncertscenerne, idet Mads Vinding har været en yderst populær akkompagnatør, som talrige kunstnere har benyttet sig af i pladestudierne, hvorfor han da også optræder på flere end 800 udgivelser.
I 1974 indspillede Mads Vinding i eget navn LPen »Danish Design«. Herefter indtog han først kapelmesterrollen, da han i slutningen af 1990erne dannede en trio med trommeslageren Alex Riel og den italienske pianist Enrico Pieranunzi. Og han har bibeholdt sin trio, som byder på jazzstandards og egne kompositioner, og som gennem årene har rummet så stærke pianister som canadieren Roger Kellaway, danskeren Carsten Dahl, fransk/amerikaneren Jean-Michel Pilc og – senest – italieneren Dado Moroni.
Mads Vinding, der også har haft et fint samarbejde med en række sangerinder, heriblandt Hanne Boel, Lecia Sundstrøm, Eva Madsen, Sinne Eeg, Veronica Mortensen og Margrete Grarup, har endvidere i en årrække haft en duo med den klassiske pianist Poul Rosenbaum, med hvem han primært nyfortolker musik af Johann Sebastian Bach. Tilsvarende har han både på scene og plade fortolket Carl Nielsen-sange og julemelodier sammen med pianisten Michael Sunding, ligesom han dyrker folkemusik i trioen Vinding-Villén-Tophøj.
Alt i alt giver Mads Vindings usvigelige håndelag, musikalske fleksibilitet og kreativitet samt imødekommenhed og humor fødselaren rigeligt af aktiviteter med såvel jazz som alt det andet.
___________________________
Det usvigelige håndelag
60 år: Bassisten Mads Vinding har i mere end 40 år været en populær og efterspurgt musikalsk ledsager – både ude på scenerne og inde i pladestudierne.
Det er almindeligt kendt, at Danmark er de store jazzbassisters land. Dertil er det værd at nævne, at der blandt de danske bassister også er en slags superliga, ja, en lille eksklusiv kreds, der inkluderer Mads Vinding, Værløse, som i morgen fylder 60 år.
Mads Vinding er selvlært. Han blev professionel musiker som 16-årig og spillede snart kontrabas med en række af tidens swingorkestre. Ved udgangen af 1960erne begyndte han tillige at spille el-bas, og det førte til medlemskab af de førende fusionsgrupper som Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster.
Siden midten af 1970erne har det dog primært handlet om akustisk bas og akustisk jazz, og Mads Vinding har gennem årene ledsaget folk som Thomas Clausen, Finn Savery og Svend Asmussen samt internationale navne som Johnny Griffin, Gerry Mulligan, Stan Getz, Toots Thielemans og Gary Burton. Dertil var han i perioden 1978-88 fast medlem af Radioens Big Band. Og det har ikke blot været ude på scenerne, Mads Vinding har været en populær akkompagnatør, utallige kunstnere har benyttet ham ved pladeindspilninger, og han har nu medvirket på op imod 700 albums.
I 1974 indspillede Mads Vinding i eget navn LP’en »Danish Design«, og herefter indtog han først kapelmesterrollen, da han i slutningen af 1990erne dannede en trio med trommeslageren Alex Riel og den italienske pianist Enrico Pieranunzi, der hen ad vejen blev erstattet af canadieren Roger Kellaway og af danskeren Carsten Dahl.
Mads Vinding har endvidere samarbejdet og indspillet med instrumentkollegaen Jesper Lundgaard, guitaristerne Jacob Fischer og Søren Lee samt sangerinderne Hanne Boel, Lecia Sundstrøm, Eva Madsen og Sinne Eeg, ligesom han i en årrække har haft en duo med den klassiske pianist Poul Rosenbaum, med hvem han primært nyfortolker musik af Johann Sebastian Bach.
Mads Vindings usvigelige håndelag, musikalske fleksibilitet og kreativitet samt imødekommenhed og humor har ikke blot ført til travlhed på scener og i studier, også adskillige velfortjente hædersbevisninger er det blevet til. Heraf skal nævnes Ben Webster Prisen 1982, Palæ Bars Jazzpris 1997, Launy Grøndahls hædersgave 2000, Django d’Or Prisen »Master of Jazz« 2007 og Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2008
Mads Vinding har spillet over det meste af verden, produceret plader, skrevet filmmusik og har modtaget flere priser – 1978 1. pris som bedste solist i den internationale radiokonkurrence Nordring, Ben Webster Prisen i 1982, Palæ’s Jazz Pris i 1997 og Launy Grøndahl’s hædersgave 2000. Vinder af Jazz Special’s læserafstemning 1997 + 2000 samt modtog 3 Grammy’er for bedste CD 2000 i både jazz og folk kategorien. Vandt Django D’or prisen som “Master of Jazz” 2007 samt modtog Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2008.